I en kronik i Politiken argumenterer formanden for International Play Association Danmark og generalsekretæren i Unicef Danmark for, at barndommen har brug for ‘lidt mere kaos og rod.’ Deres pointe: indtil for nylig var barndommen defineret af friheden til at opdage verden ved at prøve sig frem; de seneste årtier har velment beskyttelse gradvist taget den frihed fra børnene. Børn bliver, skriver de, ikke robuste af at blive skærmet fra verden, men ved at få lov at erfare den sammen med andre.
Det interessante er, hvem der siger det. Opfordringen til risiko, rod og uovervågede erfaringer kommer ikke fra kontrære stemmer, men fra de institutioner, der har børns trivsel som opgave — midt i en offentlig debat om unges mistrivsel. Når Unicef argumenterer for mindre skærmning, er pendulet i beskyttende forældreskab synligt ved at vende; robusthed omdefineres til noget, børn opbygger — ikke noget, voksne installerer.
Så…:
Hvor kunne mindre beskyttelse — ikke mere — være det, der faktisk opbygger dine brugeres selvtillid?
Kilde:
Billede:
Spider.Dog / Wikimedia Commons (CC BY 2.0)