En støjafgift virker bedre end natforbuddet i Schiphol

Amsterdam Schiphol skal blive mere stille. En pakke af tiltag under ICAO’s Balanced Approach skal skære 15 procent af antallet af mennesker, der er stærkt generet af flystøj. Den 17. august sendte den hollandske infrastrukturminister den anden delmåling til parlamentet: tre ud af fire mål er nået eller overgået. Antallet af stærkt generede er faldet 17 procent, søvnforstyrrelserne næsten 30, og boligerne inden for natstøjkonturen 35.

Det interessante er, hvilket tiltag der gjorde arbejdet. Flyselskaberne i Schiphol betaler landingsafgift efter, hvor meget deres fly støjer, og ministeriet skriver, at netop den prissætning har haft langt større effekt end beregnet. Forbuddet mod de mest støjende fly om natten gjorde mindre end ventet. Omkring 40 procent af flåden hører nu til de mest støjsvage generationer, og de endelige tal kommer i december.

Så…:

Hvad prøver du at forbyde, som du i stedet kunne sætte en pris på?

Kilde:

tweedekamer.nl

Billede:

Schiphol Group (presse) // Roger Cremers