Galaxy S26 Ultra får indbygget Privacy Display

Samsung har introduceret en ny funktion kaldet “Privacy Display” til Galaxy S26 Ultra, som skal beskytte personlige oplysninger, når telefonen bruges i offentlige rum. Den indbyggede teknologi begrænser, hvad andre kan se på skærmen fra siden, mens indholdet fortsat er tydeligt for brugeren, der ser direkte på den.

Når funktionen aktiveres, justerer skærmens pixels sig dynamisk. Indholdet forbliver klart set forfra, men fremstår nedtonet eller skjult for personer, der kigger fra siden. Brugere kan vælge at skjule hele skærmen eller tilpasse indstillinger, så bestemte apps eller notifikationer beskyttes.

Formålet er at give brugerne større kontrol over, hvilke oplysninger der er synlige hvornår – især i offentlige miljøer som transport, kontorer eller caféer.

Så…:

Hvad kan du udvikle eller tilbyde for bedre at imødekomme dine kunders eller brugeres ønske om privatliv?

Kilde:

news.samsung.com

Billede:

samsung // youtube.com