Maison præsenterer luksuriøs fastelavnsbolle med trøffel og bladguld

Maison d’Angleterre lancerer en eksklusiv fastelavnsbolle i limited edition til 495 kr., skabt af Chefkonditor Freja Krarup. Kagen består af croissantdej med remonce, saltet karamel, karamelliserede hasselnødder, vaniljepraliné og en fløjlsblød creme med hvide vintertrøfler og karamelliseret chokolade – toppet med sorte trøfler og bladguld. Den kan forudbestilles fra 30. januar og fås kun i et begrænset antal.

Fra 6. februar vender fastelavnsbollen med caviar tilbage til 365 kr., også kun mod forudbestilling.

Freja Krarup fortæller, at ønsket med kreationen er at skabe overvældende velsmag – og samtidig udvide rammerne for, hvad man normalt forbinder med en fastelavnsbolle.

Så…:

Hvilke luksuriøse og eksklusive versioner har du mulighed for at lave inden for det, du tilbyder?

Kilde og billede:

Maison, d’Angleterre